Balladen om Brunel. Civilisationskritik og ny identitetstematik hos Heretica-bev?gelsen

Abstract

I 1959 udkom hereticaneren Thorkild Bj?rnvigs meget l?ste, fort?llende digt "Balladen om Great Eastern" i samlingen Figur og Ild. Digtet er is?r blevet fortolket som en storstilet civilisationskritisk elegi, indlejret i historien om skibet Great Eastern, der var forl?ber for senere mastodontskibe som Titanic. Dermed er det kommet til at st? som emblem p? Heretica-bev?gelsens angiveligt reaktion?re og ensidigt afvisende holdning til modernitetens fornufts- og teknologistyring. Men "Balladen om Great Eastern" rummer ogs? en anden problemstilling, som er centreret omkring tekstens menneskelige hovedfigur, Isambard Kingdom Brunel, konstrukt?ren af skibet. Den udgr?nsning af de emotive og ikke-fornuftsbaserede aspekter af bevidstheden, som Brunel repr?senterer, er is?r blevet sat i forbindelse med hereticanernes generelle optagethed af eksistentialismen og dens angstbegreb, s?dan som det er udlagt og forst?et af den metafysisk-teologisk orienterede del af eksistentialismen fra Kierkegaard og fremefter. Hermed har dette niveau ligeledes bidraget til indtrykket af Heretica-bev?gelsen som ideologisk reaktion?r og antimoderne. Opl?gget skal argumentere for, at man ved at l?se den psykologisk-eksistentielle problematik, som kommer til udtryk i "Balladen om Great Eastern" og i andre Heretica-tekster, ud fra nyere socialteori og socialpsykologisk identitetsteori kan opn? en muligvis bedre og mere pr?cis forst?else af hereticanernes besk?ftigelse med det eksistentielle angst- og udgr?nsningskompleks. Med afs?t i Thorkild Bj?rnvigs digt, og med nedslag i centrale hereticanske programtekster som Bj?rn Poulsens "Elfenbenstaarnet" og Vilhelm Gr?nbechs "Angst", skal jeg fors?ge at argumentere for, at man ved hj?lp af bl.a. Erik Eriksons begreb om 'jegidentitet' og Anthony Giddens' begreber om 'ambivalens', 'refleksiv identitet' og 'senmodernitet' kan historisere og kontekstualisere bev?gelsens eksistentialistiske tematikker p? en m?de, s? de ogs? opleves som fremadpegende snarere end kun som bagudpegende.