Mimesis af kulturelle erindringsprocesser. Doku- og metafiktion i den aktuelle spanske romans behandling af borgerkrig og frankistisk diktatur

Abstract

I dette paper besk?ftiger jeg mig med den udvikling man kan spore i den historiske romans fort?lleformer i Spanien inden for det seneste 10-?r. Det er min hypotese at en betragtelig del af disse romaner bedriver det man kunne kalde mimesis af de kulturelle erindringsprocesser, dvs. at romanerne gennemspiller (dele af) de sociale, kommunikative processer som dialogerer og forhandler den kulturelle erindring om borgerkrigen (1936-39) og det efterf?lgende milit?rdiktatur (1939-77). Der er tale om romaner som i vidt omfang anvender sig af den historiografiske metafiktions opdeling af handlingen i to tidsm?ssigt forskudte planer, og som anl?gger en detektivisk, filologisk eller selvreferentielt-kreativ tilgang til nutidsplanet. P? dette plan arbejdes der med arkivmateriale, vidnesbyrd i form af interviews og diverse elektronisk kildemateriale samt tilg?ngelig offentlig og historiografisk dokumentation. Romanerne forholder sig s?ledes ofte dokumentarisk til historisk konkrete begivenheder og ?personer, som i st?rre eller mindre grad fiktionaliseres, hvorved traditionelle genredistinktioner og diskursmark?rer dekonstrueres. Romaner udkommer f.eks. med litteraturliste eller eksplicitte redeg?relser for deres kilder, mens historisk-dokumentariske essays udgives i romanformat og masseoplag. Autofiktion er et udbredt virkemiddel og igennem ?forfatterens? performative kommentarer udvikles ikke sj?ldent en hel metafiktiv litteraturteori om forholdet mellem litteratur og historieskrivning, litteraturens forhold til sandhed og reference osv. Den kulturelle kontekst skal findes i det forhold at den politiske offentlighed i Spanien (igen) er blevet st?rkt polariseret mellem h?jrefl?jen i Partido Popular og venstrefl?jen anf?rt af socialistpartiet PSOE. Samtidig med dette skifte er sp?rgsm?let om landets kulturelle erindring omkring borgerkrigen 1936-39 og 40 ?rs efterf?lgende diktatur blevet et overordentligt ?varmt? emne. De litter?re tekster med borgerkrig og frankisme som emne der udgives i disse ?r, b?r naturligvis l?ses i dialog med disse sociale processer, og det er min hypotese at netop den politiske polarisering af sp?rgsm?let om den kulturelle erindring har en afg?rende indflydelse p? fortolkningen af helt centrale aspekter af denne romanform.