Politik og religion i romanen: Klosteret som politisk-religi?s topos i J.-K. Huysmans' og Johs. J?rgensens romaner

  • Anne Loddegaard

Abstract

Politik og religion i romanen: klosteret som politisk-religi?s topos i J.-K. Huysmans? og Johs. J?rgensens romaner. De politiske konflikter i Frankrig mellem katolicisme og sekularisering o. ?r 1900 aff?dte en helt ny romangenre, den katolske roman, som blev et v?sentligt forum for diskussion og refleksion over religionens status og funktion i samfundet. Genren udsprang blandt politisk reaktion?re, nykatolske intellektuelle med forfattere som L?on Bloy, J.-K. Huysmans og Paul Bourget, som i romanform polemiserede heftigt imod den tredje republiks radikalisme og antiklerikalisme og udviklede antidemokratiske samfundsmodeller baseret p? forestillingen om en gylden middelalder, hvor kirke og krone garanterede det kristne enhedssamfund. ? I Danmark var den samtidige Johannes J?rgensen, ligeledes nykatolsk antiradikal efter konverteringen i 1896, st?rkt inspireret af Bloys og Huysmans? romaner. Men der er en bem?rkelsesv?rdig forskel mellem J?rgensens og de franske nykatolske forfatteres samment?nkning af politik og religion: J?rgensens kritik af radikalismens og liberalismens individualisme er grundet i socialistiske sympatier; han er demokrat og finder derfor efter konverteringen sit politisk-religi?se st?sted i den demokratiske, sociale kristendom, som pave Leo d.13?s encyklika Rerum Novarum (1891) om kirkens sociale rolle ?bnede for. Den sociale kristendom, som udvikledes af bla. den engelske kardinal Manning og var drivkraft i den franske Marc Sangniers bev?gelse Le Sillon, vandt dog f?rst litter?rt indpas i den franske katolske roman i mellemkrigstiden hos f.eks. Fran?ois Mauriac. Men i Johannes J?rgensens katolske romaner har vi alts? et tidligt eksempel p? moderne, demokratisk og social katolsk t?nkning. Denne forskel i politisk og religi?s t?nkning vil jeg belyse ud fra Huysmans? En route (1895) og Johs. J?rgensens Vor Frue af Danmark (1900). Begge romaner er omvendelsesfort?llinger, som tr?kker p? selvbiografisk stof, og i begge romaner materialiseres en ideel samfundsmodel ud fra samme litter?re og religi?se topos: klosteret. Klosteret er romanernes omdrejningspunkt for forfatternes historiefortolkninger af middelalder og samtid, for deres sociale og politiske kritik og for deres visioner om relationen mellem kristendom og politik i samfundet.
Published
2011-01-01
Issue
Section
P. Transmission and fixation / Transmission of fiksering