?Alle Nationers Undertvingelse? - Liberalitet, imperial mentalitet og anti-j?disk diskurs i Thomas Thaarups forfatterskab

Abstract

Thomas Thaarup (1749-1821) var om nogen en politisk forfatter, selvom hans litter?re produktions politiske betydning var ekstremt sammensat og til tider endda selvmodsigende. I 1780?erne og 90?erne skrev han en r?kke lyriske tekster og syngespil, der stort set alle fungerede som en ideologisk overbygning til Kronprins Frederiks s?kaldte revolution fra oven, dvs. som en litter?r forst?rkning af det oplyste enev?ldes hegemoni. Bedst kendte er vel nok hans indskrifter p? Frihedsst?tten i K?benhavn, der hylder oph?velsen af stavnsb?ndet, samt Peters Bryllup (1793), der blandt andet priser Kronprinsens humane og liberale reformpolitik med reference til bandlysningen af slavehandlen i de danske kolonier i Guinea og Vestindien. P? grund af dette engagement blev Thaarups navn tiln?rmelsesvist synonymt med den politiske modernitet, der voksede ud af den europ?iske oplysningstradition, og som indsatte liberaliteten som det yderste m?l. I 1813 skrev Thaarup en r?kke anti-j?diske tekster, som tilsyneladende negerede og tilbagekaldte den reformvenlige og liberale linje, han hidtil havde st?et for. Hvor blev liberaliteten af, spurgte det undrende k?benhavnske dannelsesborgerskab sig selv, som i den efterf?lgende debat citerede vers fra Thaarups tidlige digtning som modargumenter mod Thaarup selv. At denne digter, der havde vist sympati med den ?stakkels Neger?, demonstrerede s? massiv en aggression over for j?derne, var for mange uforst?eligt. Denne manglende forst?else har litteraturhistoriografien sidenhen adopteret. Der findes ingen studier, der knytter forbindelse mellem den tidlige og den sene Thaarup og generelt forties hans antisemitiske engagement som en art ideologisk svipser. Mit paper s?tter udvekslingsrelationerne mellem Thaarups tidlige reformliberale og hans senere anti-j?diske produktion i forgrunden. Disse to modsatrettede understr?mme l?ber nemlig i sidste ende begge tilbage det samme kildeudspring, nemlig en s?rlig imperial diskurs. P? et alment historiografisk plan bidrager mit paper s?ledes til gennemt?nkningen af liberalitetens g?ld til prima facie non-liberale st?rrelser som magt, kolonialisme, antisemitisme og symbolsk vold.