Dansk poesi i 00'erne har mere end nogensinde tidligere ?bnet sig for politisk og socialt orienterede diskurser. Denne indoptagelse af forestillingsomr?der, der normalt i den centrallyriske tradition er blevet forvist fra det poetiske dom?ne, har haft m?rkbare konsekvenser for den poetiske form, der i de seneste ?rs flerstemmige interaktionslyrik afviger fra, hvad vi tidligere har set. I mit paper vil jeg give en skitse af, hvorledes dette konkret ytrer sig hos en r?kke af de mest markante danske lyrikere fra de seneste ?r s?som Naja Marie Aidt, Ursula Andkj?r Olsen, Mette Moestrup, Lars Skinnebach og Marius N?rup-Nielsen. I forl?ngelse af dette vil jeg give et bud p? lyrikkens betingelser i ?post-bog-tidsalderen?, hvor litteraturen bl.a. i stigende grad optr?der i interaktioner med andre kunstarter, som performance og som internetformidlede enheder. Jeg vil fremh?ve et alternativ til den ofte pessimistiske diskurs om dette emne, som lanceres i s?vel amerikanske (Dana Gioia, Marjorie Perloff, Virginia Jackson) som nordiske (Ari Behn, Niels Frank, Mikkel Thykier) kritikere. Min holdning er her, at den poetiske genre til trods for alle medie- og formidlingsm?ssige revolutioner stadig er intakt, hvad ang?r en r?kke af sine konstituerende tr?k og sin manifestation af s?vel kvalitativ som kvantitativ art.
