Den politiske vending i ny dansk poesi

Peter Stein Larsen

Abstract


Dansk poesi i 00'erne har mere end nogensinde tidligere åbnet sig for politisk og socialt orienterede diskurser. Denne indoptagelse af forestillingsområder, der normalt i den centrallyriske tradition er blevet forvist fra det poetiske domæne, har haft mærkbare konsekvenser for den poetiske form, der i de seneste års flerstemmige interaktionslyrik afviger fra, hvad vi tidligere har set. I mit paper vil jeg give en skitse af, hvorledes dette konkret ytrer sig hos en række af de mest markante danske lyrikere fra de seneste år såsom Naja Marie Aidt, Ursula Andkjær Olsen, Mette Moestrup, Lars Skinnebach og Marius Nørup-Nielsen. I forlængelse af dette vil jeg give et bud på lyrikkens betingelser i ’post-bog-tidsalderen’, hvor litteraturen bl.a. i stigende grad optræder i interaktioner med andre kunstarter, som performance og som internetformidlede enheder. Jeg vil fremhæve et alternativ til den ofte pessimistiske diskurs om dette emne, som lanceres i såvel amerikanske (Dana Gioia, Marjorie Perloff, Virginia Jackson) som nordiske (Ari Behn, Niels Frank, Mikkel Thykier) kritikere. Min holdning er her, at den poetiske genre til trods for alle medie- og formidlingsmæssige revolutioner stadig er intakt, hvad angår en række af sine konstituerende træk og sin manifestation af såvel kvalitativ som kvantitativ art.

Full Text:

PDF

Refbacks

  • There are currently no refbacks.