Politiske litteraturformer i Danmark i 00erne

Erik Svendsen

Abstract


”Min roman Indvandreren er den mest politiske bog der er udkommet i 2011” er journalisten Olav Hergel blevet citeret for at sige. Han har ret hvis man med politisk litteratur forstår en bog der direkte tematiserer en problemstilling der spiller en vigtig rolle i den politiske debat. Det gør indvandrerspørgsmålet i Danmark. Til gengæld er Hergels historie som roman betragtet yderst traditionel, ja konservativ i sin valoriserede skildring af the good guy and the bad guys. I sin form er Hergel reaktionær, i sit indhold er han ’venstredrejet’. Hvordan skal man placere en roman som norske Abo Rasuls interart-eksperimenterende Macht und Rebel der udspiller sig i en polariseret subkultur? Jeg vil tale om forskellige tilgange til konstellationen ’litteratur og politik’. Politiske konfliktmateriale kan tematiseres i et værk men der er også andre måder et kunstværk kan give det politiske en stemme. Det afdøde das beckwerk udgør en radikal pol, idet forfatteren gang på gang afvikler forfatteren som institutionel kategori og han sætter eksistensen på spil ved at afvikle sit jeg og ved at gøre forfatterrollen til et performativt nummer. Dertil kommer at hans rejsende eksperimenter, bøgernes ’hvad’, også har klar politisk tyngde – parodiske indføring af demokrati i Irak fx Kunsten skal transformeres til ny væren: ”Det, jeg og das Beckwerk forsøger, er ikke at være kunstner eller at producere kunst, men at opdage, udvikle og skabe nye handlings- og værensformer med en stor formbevidsthed”. En anden kunstnerisk strategi finder man hos Lars Skinnebach, der fx i digtsamlingen Din misbruger angriber og håner sin læser: Skinnebach fastholder værkenheden, mens das Beckwerk er tilbøjelig til at afvikle den. Til gengæld tematiseres Skinnebach eksplicit interaktionen med læseren. Det politiske kan også ligge i en litterær annektering af den relationelle æstetik. Hvis det er rigtigt at litteraturen som udtryksform er ved at bliver begravet i mediekulturen og dermed marginaliseret – og litteraturvidenskaben samtidig ser ud til at have stadig sværere ved at skaffe eksterne forskningsmidler – hvordan kan litteraturen revitalisere sin dialog med læserne om væsentlige forhold – herunder politiske omstændigheder – og hvordan kan litteraturvidenskaben tilsvarende fokusere på forhold som ikke kun er indlysende centrale for litterater?

Full Text:

PDF

Refbacks

  • There are currently no refbacks.