Politik og religion i romanen: Klosteret som politisk-religiøs topos i J.-K. Huysmans' og Johs. Jørgensens romaner

Anne Loddegaard

Abstract


Politik og religion i romanen: klosteret som politisk-religiøs topos i J.-K. Huysmans’ og Johs. Jørgensens romaner. De politiske konflikter i Frankrig mellem katolicisme og sekularisering o. år 1900 affødte en helt ny romangenre, den katolske roman, som blev et væsentligt forum for diskussion og refleksion over religionens status og funktion i samfundet. Genren udsprang blandt politisk reaktionære, nykatolske intellektuelle med forfattere som Léon Bloy, J.-K. Huysmans og Paul Bourget, som i romanform polemiserede heftigt imod den tredje republiks radikalisme og antiklerikalisme og udviklede antidemokratiske samfundsmodeller baseret på forestillingen om en gylden middelalder, hvor kirke og krone garanterede det kristne enhedssamfund. – I Danmark var den samtidige Johannes Jørgensen, ligeledes nykatolsk antiradikal efter konverteringen i 1896, stærkt inspireret af Bloys og Huysmans’ romaner. Men der er en bemærkelsesværdig forskel mellem Jørgensens og de franske nykatolske forfatteres sammentænkning af politik og religion: Jørgensens kritik af radikalismens og liberalismens individualisme er grundet i socialistiske sympatier; han er demokrat og finder derfor efter konverteringen sit politisk-religiøse ståsted i den demokratiske, sociale kristendom, som pave Leo d.13’s encyklika Rerum Novarum (1891) om kirkens sociale rolle åbnede for. Den sociale kristendom, som udvikledes af bla. den engelske kardinal Manning og var drivkraft i den franske Marc Sangniers bevægelse Le Sillon, vandt dog først litterært indpas i den franske katolske roman i mellemkrigstiden hos f.eks. Franςois Mauriac. Men i Johannes Jørgensens katolske romaner har vi altså et tidligt eksempel på moderne, demokratisk og social katolsk tænkning. Denne forskel i politisk og religiøs tænkning vil jeg belyse ud fra Huysmans’ En route (1895) og Johs. Jørgensens Vor Frue af Danmark (1900). Begge romaner er omvendelsesfortællinger, som trækker på selvbiografisk stof, og i begge romaner materialiseres en ideel samfundsmodel ud fra samme litterære og religiøse topos: klosteret. Klosteret er romanernes omdrejningspunkt for forfatternes historiefortolkninger af middelalder og samtid, for deres sociale og politiske kritik og for deres visioner om relationen mellem kristendom og politik i samfundet.

Full Text:

PDF

Refbacks

  • There are currently no refbacks.