Intethedserfaring og tanken om det udenfor

Neal Ashley Conrad Thing

Abstract


Litteraturen skaber sin egen realitet, sin egen verden, hvilket er et ganske centralt forhold indenfor den moderne litteratur, hvor sproget ikke kan komme "bag om sig selv". Uafhængigheden af andre diskurser bevirker også, at sproget bestandigt tvinges til at henvise til sig selv, ligesom det tvinges til at fordoble og multiplicere sig i én uendelighed af variationer og indvendige forbindelser. Litteraturen bliver en verden indeholdt i sin egen struktur. I essayet "Pensée du Dehors" ("Tænkningen af det udenfor") fra 1966 illustrerer Michel Foucault dette ved at analysere udsagnet 'jeg taler'. 'Jeg taler' kan omskrives til 'jeg siger, at jeg taler'. Udsagnet bekræfter sit eget udsagn, idet genstandsleddet i 'jeg taler' er lig sig selv - uden passage til noget andet udenfor sig selv. Deraf litteraturens indvendighed, der ganske oplagt kan kritiseres for at fremstå som mere og mere fjern, kryptisk og fiktiv. Medmindre man altså, som jeg selv, opfatter det tomrum, som litteraturen bevæger sig i, som frugtbart og affirmativt i en sådan forstand, at det virkelig udgør og udtrykker 'någonting annat/ alltid någonting annat -", som Gunnar Ekelöf insisterer på i og med sin paradoksfyldte digtning. Litteraturen vil da kunne læses og analyseres på anden vis, fjernt fra repræsentationernes tyranni, som en synliggørelse af 'det udenfor', som Foucault benævner det i sit essay, og som hos Ekelöf svarer til mystikkens intet. Mit oplæg tager afsæt i ovennævnte refleksioner i dialog med Ekelöfs prosatekst "I Fonden", og giver indblik i visse aspekter af undersøgelsesfeltet i kapitel IV af min igangværende afhandling At tænke med Ekelöf.

Full Text:

PDF

Refbacks

  • There are currently no refbacks.