Posthukommelser over grænser: The Border Breaking Bunch og Apropos Opa som litterære mødesteder

Anna Estera Mrozewicz

Abstract


"Mine forældre er meget stolte af deres tavshed. Det var deres måde at spare ... deres børn lidelser på. I denne tavshed har der været overleveret alt ud over en fortælling. Og når man er tavs, kan man jo ikke ændre på tråde i den historie, der skjuler sig bag tavsheden," sagde den jødiske kunstner Bracha L. Ettinger (Pollock 1995), som repræsenterer anden generation efter dem, der overlevede Holocaust. Denne tavshed kan opfattes som både individuel og generationsrelateret. Der fortælles ud fra en lignende tavshed i de to romaner: The Border Breaking Bunch (2008) af Maja Magdalena Swiderska og Apropos Opa (2009) af Julia Butschkow. De kan læses som litterære (gen)fortællinger af de fortiede historier, der har påvirket fortællernes (og forfatternes) liv og identiteter. Swiderskas bog tager afsæt i forældrenes tvangsflugt fra det kommunistiske regime i Polen på grund af jødeforfølgelser i 1968, mens Butschkows tyske far i 60'erne "flygtede" til Danmark fra sin egen far, som havde været nazist og ansvarlig for jødedeportationer under 2. Verdenskrig. Begge romaner er fortalt ud fra en nedarvet traumatisk erindring og kan ses som litterære bearbejdninger af posthukommelse (Hirsch 1997). Mens Swiderskas fortælling er forankret i den grundlæggende offer-erfaring (med Holocaust som et af de nedarvede traumer), konfronteres Butschkow med sin skamfølelse. Bøgerne kan samtidig ses som konstruktive genfortællinger af Europas historie som en helhed, og derved som en del af en bredere tendens efter 1989 (Mohnike 2007). De bliver til litterære mødesteder (Larsen 2007), hvor den gamle, binære (efter)krigsorden mødes med samtiden, og hvor krydsninger af adskillige grænser, både vertikalt og horisontalt, samt nødvendigheden af aktivt at placere egen identitet, er centrale. "Mødestedets grænser flytter sig i kraft af vores aktiviteter", skriver Svend Erik Larsen, og de to fortællinger kan ses som grænseudvidende aktive handlinger - eller kreative bearbejdninger af trådene i "historien". I min analyse vil jeg fokusere på disse forhold, som de konkretiseres i de narrative og æstetiske strategier i bøgerne, hvor Swiderska opererer med en hybrid og flerstemmig fortællemåde på tværs af medier, genrer og registre, mens Butschkow bruger en nedtonet og minimalistisk stil.

Full Text:

PDF

Refbacks

  • There are currently no refbacks.