Engagement, handling og læsning. Adorno vs. Oksanen

Anne Birgitte Richard

Abstract


I sin polemik mod Sartres opfattelse af ”valgholdning” som etisk imperativ for den menneskelige tilværelse generelt og for forfatterens virke specifikt, insisterer Adorno på kunstens form som engagementets sted ( essayet ’Engagement’ (1962), her citeret efter Kritiske modeller, Rhodos 1972). Sartes forestilling om holdning forbliver, mener Adorno, uprægnant og subjektiv og fremmed over for kunstens egentlige forpligtelse. Den bestemmer han som en vilje, der ikke er lagt ind i værket, men er værkets ”egen gestus over for virkeligheden” og siger i forbindelse med sin analyse af Beckett, at ”ethvert engagement over for verden må opsiges, for at ideen om et engageret kunstværk kan opfyldes”. Det drejer sig imidlertid hos Adorno ikke blot om at privilegere formen over indholdet, men også om, at kunsten må respektere sagforholdene, tilskuerens umiddelbare tilfredshed ved at se en jødisk pige i Chaplins Diktatoren slå SA-mænd i hovedet med en stegepande – uden et modangreb, bliver for let en sejr, satiren er for letkøbt. Kunstværkets gestus er hos Adorno performativ, spørgsmålet er her som i alle andre diskussioner om relationen mellem kunst og politik, på hvilke æstetiske præmisser denne handlen kommer til veje, og hvad og hvordan den betyder. Det sidste spørgsmål implicerer også læsningen og kunstens sociale liv, herunder, formidlingen, kritikken, undervisningen og f.eks. biblioteket. Jeg vil diskutere engagementet som æstetisk form, handling og reception gennem en læsning af Sofi Oksanens prisbelønnede roman Renselse (2008, d.u. 2010), der i sin tematik lægger et dobbeltspor. Den handler om passionerne, om seksuel lidenskab, jalousi, angst, hemmeligheder – og den handler om overgreb og forbrydelser, begge dele i tæt forbindelse – men hvilken? – med en politisk historie om nazisme, kommunisme og mafiaernes bevægelser gennem det befriede, men i mange henseender stadig besatte, Østeuropa i de første år efter murens fald. Handlingen besætter også læseren, med elementær spænding, med tæt og fysisk sansning og med en privilegeret men nøje udmålt adgang til hovedpersonernes erindring og bevidsthed. Den handler ikke blot om, den handler med læseren, og man kan spørge, med dens passionshistorier in mente, på hvilken måder engagement og politik indgår som del af det litterære værk og dets realisation i læserens bevidsthed og litteraturens sociale liv.

Full Text:

PDF

Refbacks

  • There are currently no refbacks.