Da ”kajak RUC-erne” kom til Grønland. Politik, litteratur og solidariteten med de oprindelige folk

Kirsten Thisted

Abstract


Hvad var det egentlig der skete, dengang ungdomsoprørets generation forelskede sig i de oprindelige folk og drog ud i verden for at gøre godt? ”Kajak-RUC-ere” kaldte man i Grønland disse intellektuelle, som satte kursen nordover i deres søgen efter en ny tids missionsmarker (navnet er et spil på ”kajak-rockere”, samtidens øgenavn for grønlænderne på Christiania). Med romanen Hvis du fløjter efter Nordlyset (Milik Publishing 2011) skriver Hans Jakob Helms sig ind i det postkoloniale felt. Samtidig giver han et helt nyt billede af forholdet mellem danskere og grønlændere, samt ikke mindst af de oprindelige folk, som muligvis nok fremstår mindre noble, men til gengæld langt mere kapable i forhold til den moderne, globaliserede verden. Hvor den nutidige grønlandske mand har glimret ved sit fravær i danske grønlandsromaner (Peter Høeg, Kim Leine), træder de grønlandske mænd i karakter hos Helms, i skikkelse af de politikere, der tænkte og gennemførte Hjemmestyret. Hvor forfattere som Jørn Riel og Sven Holm omkring 1979 gjorde status over kolonitiden, som en lykønskning til hjemmestyret, markerer Hans Jakob Helms roman en tilsvarende milepæl på grænsen mellem hjemmestyre og selvstyre. Helms har en lang karriere bag sig som ansat i den grønlandske administration, og romanen bringer, ligesom den tidligere novellesamling Dansen i Genève (2005), læseren med ind bag kulisserne i det storpolitiske miljø, hvor internationale aftaler forhandles, intriger planlægges og kompromisser indgås. Romanens personer har fiktive navne, men der er en stor grad af genkendelighed i forhold til virkelige personer og miljøer, og selv om forfatteren understreger, at der er tale om fiktion, lægger han ikke skjul på, at romanen er meget tæt på en virkelighed, han i kraft af sit virke som embedsmand har haft en særlig adgang til. Som en krølle på historien har forfatteren i forbindelse med udgivelsen af romanen krævet aktindsigt i en PET rapport, hvori der forekommer anklager mod en person, som muligvis kunne være ham selv. En fuldstændig tilsvarende rapport optræder i romanen. På den måde indskriver forfatteren sig i tidens leg med grænserne mellem fiktion og virkelighed og tilføjer den skrevne tekst et performativt aspekt. Mindst lige så interessante er imidlertid en række andre grænser, som krydses i romanen, og som er tæt sammenknyttet med dens politiske temaer. Hvem er for eksempel den moderne grønlænder? Og hvor går grænserne mellem dansk og grønlandsk litteratur i dag?

Full Text:

PDF

Refbacks

  • There are currently no refbacks.